Ofte stillede spørgsmål: Kortvarig: Er jeg gravid?

Spørgsmål: Min menstruation varede kun 2 eller 3 dage. Kan jeg være gravid?

Vaginal blødning, der varer tre dage eller mindre, kan skyldes forskellige årsager og er sjældent tegn på graviditet. En kort blødning er ofte en reaktion på ydre faktorer såsom stress eller medicin.
Som regel varer menstruationsblødningen 3–7 dage.

I den tidlige graviditet kan hormonelle forandringer forårsage kortvarig, let blødning fra skeden (pletblødning). 
Der kan også forekomme en kort blødning, kendt som implantationsblødning, ved implantation (når et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen). Disse blødninger er dog ikke det samme som menstruationsblødning. Implantationsblødning forekommer tidligere i menstruationscyklussen, omkring seks dage efter undfangelsen, hvilket er før menstruationen skal komme. Den adskiller sig også i farve ved at være en lysere nuance af rødt eller brunt.

Måske kendte du allerede til disse mulige årsager til pletblødning, og nu er du i tvivl på grund af en kort menstruation.
Det kan være betryggende at vide, at udeblivelse af menstruationen er det mest tydelige tegn på tidlig graviditet. En kort menstruation er ikke nødvendigvis et tegn på graviditet. Det kan blot være en »normal« menstruation, der er lidt kortere end normalt.

Få større sikkerhed ved at tage en graviditetstest derhjemme, så snart din menstruation burde være kommet!

Har du stadig spørgsmål eller bekymringer?

Har du haft en uventet kort menstruation, og spekulerer du nu på, om du måske er gravid? For mere information, se afsnittet »Menstruation under graviditeten«.

Måske vil du også synes om en af vores gratis online-quizzer:

Vores bedste bud til dig:

Forfattere og kilder

Forfatter

Yvonne Onusseit,
Pædagogisk forsker

Oversættelse:
Kerstin Dörbecker

Kontrolleret for medicinsk korrekthed

Et team af læger

Var denne artikel nyttig?