Hvordan kan jeg håndtere et abort? Hvordan kan jeg sørge, og hvordan kan livet gå videre?
Vi vil gerne fra hjertet sige, hvor meget vi beklager, at du har oplevet et abort eller et dødfødt barn! 🙏
Hvis du læser dette, har du åbenbart selv oplevet det på egen krop… Det er virkelig trist!
Måske havde der allerede været tegn på det, eller måske havde du en forudanelse. Eller måske skete det helt pludseligt og gik i første omgang ubemærket hen. Uanset hvad havde du håbet på at kunne holde dit barn i armene i de kommende måneder eller uger – og nu sørger du over dit barn, selvom han eller hun stadig var meget lille. Vi føler dybt med dig.
Det er vigtigt ikke at føle sig skyldig. For det er ikke altid muligt at sige, hvorfor et abort eller en dødfødsel skete. Det er ikke din skyld, og du kunne højst sandsynligt ikke have ændret eller forhindret det.
Hos Profemina hører vi gang på gang fra kvinder, der har modtaget denne triste nyhed. Desværre er det en del af livets realiteter, at ikke alle liv fortsætter med at udvikle sig og kan fødes levende. Måske led din lille også af en sygdom, og det var desværre at forvente, at han eller hun måske ikke ville overleve fødslen eller leve længe.
Giv plads til dine følelser
Et abort eller et dødfødt barn er en meget personlig og dybtgående sorg! Nyheden kan virkelig føles, som om jorden er blevet revet væk under ens fødder. Fra det ene øjeblik til det næste kan alt indeni blive mørkt 🌥, eller der kan opstå følelser af vrede og fortvivlelse.
Vi vil gerne opmuntre dig til at give plads til alle dine følelser og give dig selv lov til at sørge. Du har al mulig ret til at græde over dit barn. Måske befinder du dig stadig i en tilstand af chok og kan ikke helt forstå det, der er sket. Måske kan du ikke græde endnu, men føler en indre tomhed og en form for tab af overblik.
Måske ved du endnu ikke, hvad du føler eller tænker lige nu, eller hvordan de kommende dage og uger vil blive.
Hver kvinde oplever et abort på sin egen måde og sørger på sin egen måde. Det kan også føles anderledes, hvis man har været nødt til at gennemgå denne smertefulde oplevelse mere end én gang og gang på gang befinder sig i et spændingsfelt mellem håb, frygt og afsked.
Vi vil gerne opfordre dig til at tage den tid, dit hjerte har brug for lige nu – til at forstå, til at indse, til at sige farvel, til at sørge og langsomt, i dit eget tempo, at genvinde modet og finde et nyt perspektiv. Men det kan tage tid.
Stol på dem, der holder af dig
Det kan også være, at barnets far / din partner sørger på en anden måde og i starten ikke føler så stærke følelser. Denne anderledes måde at håndtere det, der er sket, på kan være en ekstra udfordring, men den har også en biologisk baggrund. Som kvinde var du jo allerede fysisk meget tæt knyttet til dit barn. Manden selv kender kun perspektivet udefra. Især hvis barnet stadig var meget lille, og du var i begyndelsen af graviditeten, kan det være, at din partner endnu ikke havde udviklet en følelsesmæssig tilknytning, fordi graviditeten endnu ikke føltes håndgribelig for ham. Men du kan forklare ham, hvordan det hele føles for dig nu. Alle dine følelser og også dine fysiske fornemmelser er virkelige!
Måske var der ingen i dit nærmeste miljø, der vidste noget om graviditeten, og du føler dig måske lidt alene med dit tab lige nu. Find ud af, hvad der føles rigtigt for dig, og om du alligevel har lyst til at betro dig til nogen, der står dig nær. Det kan hjælpe ikke at være alene med din sorg!
Måske reagerer de omkring dig ikke helt som du havde håbet, og ikke alle er i stand til at håndtere situationen. Vær opmærksom på, at de måske selv føler sig hjælpeløse eller ikke er i stand til at sætte sig i dit sted. Men hold fast i de mennesker, der kærligt står ved din side! Måske har du også lyst til at komme i kontakt med andre kvinder eller par, der ligeledes har oplevet et abort eller et dødfødt barn. Nogle gange findes der sorggrupper eller støttegrupper i dit område eller online.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til at nævne, at det er vigtigt at opsøge din gynækolog eller fødselslæge efter et abort. Det kan måske føles upassende lige nu, eller du har måske ikke rigtig lyst til det. Men det er vigtigt at få tjekket, at alt fra fosteret eller moderkagen er kommet ud, og at der ikke er opstået nogen infektion. Lægerne har stor erfaring med dette og kan støtte dig med omsorg.
Sådan siger du farvel
Nogle kvinder fortæller, at det føles, som om lyset indeni dem slukkes, selvom det er dag, og livet udenfor fortsætter som normalt. Alt omkring dig kører videre som sædvanlig, men du selv føler dig lammet. Hvad kan hjælpe nu?
På den ene side er det en god idé at finde en måde at tage afsked med dit barn på 🕯 Du kan for eksempel skrive et brev til dit barn eller lave et mindehæfte. Du kan indsætte et ultralydsbillede, hvis du allerede har et, eller skrive dine følelser ned, de navne, du havde tænkt på, og de drømme, du allerede havde drømt om din lille. Måske har du også lyst til at indrette et lille hjørne i dit hjem og for eksempel stille et lys der.
På den anden side kan du muligvis også få dit barn begravet – det afhænger af, hvordan aborten skete, hvor langt du var i graviditeten, og hvilke regler der gælder i dit land eller din delstat. Du kan også forhøre dig hos dit lokale kommunekontor, om der findes et mindested på kirkegården – et sted for de allermindste (der findes mange betegnelser for dette). Der kan du medbringe symboler eller tænde lys. Afhængigt af reglerne har forældre også ret til at registrere deres barns fødsel på folkeregisterkontoret og dermed give barnet officiel anerkendelse. Spørg blot lokalt, hvad der er muligt for dig. De ovenfor nævnte foreninger og initiativer kan også hjælpe med sådanne spørgsmål.
Vi ønsker dig masser af styrke i den kommende tid og kærlige mennesker ved din side!
Dit Profemina ❤️